Sejrens dag ved Çanakkale

18. marts i Tyrkiet: Sejrens dag ved Çanakkale

Hvert år den 18. marts samles mennesker i hele Tyrkiet for at mindes en af de mest betydningsfulde begivenheder i landets historie. Dagen kaldes Çanakkale Sejrens Dag og Martyrernes Mindedag (Çanakkale Zaferi ve Şehitleri Anma Günü).

Den markerer sejren i Slaget ved Gallipoli under Første Verdenskrig, hvor osmanniske styrker forhindrede de allierede i at trænge igennem Dardanellerne. For tyrkerne symboliserer dagen mod, opofrelse og nationalt sammenhold.

 

Historien bag 18. marts

I 1915 forsøgte de allierede styrker – primært fra Storbritannien og Frankrig – at kontrollere Dardanellerne. Målet var at åbne en søvej til Rusland og samtidig svække Det Osmanniske Rige.

Den 18. marts sendte de en stor flåde ind i strædet. Men osmanniske miner og kraftigt kystartilleri sænkede eller beskadigede flere krigsskibe. Angrebet mislykkedes, og de allierede måtte trække sig tilbage.

Denne dag blev senere et symbol på modstandskraft og national stolthed i Tyrkiet.

 

Kampene på Gallipoli

Efter nederlaget til søs forsøgte de allierede en landgang på Gallipoli-halvøen i april 1915.

Her deltog soldater fra mange lande, blandt andet Australien og New Zealand, som i dag mindes kampene på deres egen mindedag, ANZAC Day.

På den osmanniske side fik officeren Mustafa Kemal Atatürk stor betydning under slaget. Hans lederskab og strategi gjorde ham til en national helt og blev senere et vigtigt skridt mod oprettelsen af Republikken Tyrkiet.

 

Hvordan markeres dagen i dag?

I dag bliver 18. marts markeret med ceremonier og mindehøjtideligheder i hele Tyrkiet.

Den største ceremoni finder sted i Çanakkale, tæt på slagmarkerne. Her deltager politikere, soldater, historikere og familier til faldne soldater.

Typiske markeringer inkluderer:

  • kransenedlæggelser ved mindesmærker
  • militære ceremonier og taler
  • kulturelle arrangementer og udstillinger
  • skoleaktiviteter, hvor elever lærer om historien

Mange besøger også mindesmærker på Gallipoli-halvøen for at vise respekt for de soldater, der mistede livet.