Derfor skal du besøge Kappadokien

Hvert år oplever vi stor interesse for Kappadokien på kontoret. Vi kører årligt flere ture til området og sender da også flere gæster afsted på egen hånd med tips og gode råd til området.

 

Har du endnu ikke besøgt området, så har du virkelig noget tilgode og vi kan godt garantere, du vil IKKE fortryde det! Kappadokien er et af Tyrkiets mest fascinerende og unikke områder, kendt for sine surrealistiske landskaber, historiske steder og kulturelle opleves. Området er helt unikt og det kan føles som at man træder ind i en drømmeverden, når man ankommer til området.

Unikke landskaber

Kappadokiens landskaber ligner ingen andre steder på jorden. De er formet af vulkansk aktivitet og erosion gennem tusinder af år, hvilket har skabt de berømte ”fairy chimneys” (eventyrskorstene) og klippeformationer.  At vandre eller køre igennem disse områder føles som at træde ind i en anden verden.

Luftballoner i Kappadokien

En af de mest ikoniske oplevelser i Kappadokien er at tage en tur i luftballon fra solopgang. Når der reklameres for området, er det da også typisk balloner der vises afbilledet og vi garanterer det er mindst lige så magisk, som det ser ud på billederne. Fra luften kan du se de imponerende klippeformationer, dybe dale og det bølgende terræn oplyst af de første solstråler. Det er en hel uforglemmelig oplevelse, der hvert år tiltrækker besøgende fra hele verden.

 

Historiske underjordiske byer

Kappadokien er hjemsted for flere underjordiske byer, såsom Derinkuyu og Kaymali. Disse blev hugget ud af klipper og strækker sig flere etager ned i jorden. De blev brugt som tilflugtssteder af tidlige kristne og andre grupper, der søgte beskyttelse mod invasioner.

 

Hulekirker og klostre

Vi forbinder i dag Tyrkiet med at være et muslimsk land, men det har ikke altid været sådan. I Kappadokien finder man et utal af hulekirker og klostre, mange af dem velbevarede fresker fra tidlig kristen tid. Goreme Open air mueset er et af de mest berømte steder, hvor du kan udforske disse kirker og lære mere om områdets rige religiøse historie.

 

Vandreture i Kappadokien

Området er ideelt til vandring, med flere stier, der fører dig gennem maleriske dale og forbi imponerende klippeformationer. Der er også mulighed for ridning, ATV- ture, cykling og jeep-tuer, hvilket gør det til et sandt paradis for udendørsentusiaster.

 

Kulturelle oplevelser

Ud over de natulige og historiske attraktioner byder Kappadokien på en rig kulturel oplevelse. Du kan nemlig overnatte i et ”cave hotel”, spise traditionel tyrkisk mad og opleve den lokale gæstfrihed. Området er også kendt for sit håndværk, især keramik og tæppevævning.

Kort sagt så er Kappadokien en destination, der tilbyder en kombination af natur, historie og kultur og det er et sted, der bør opleves mindst en gang i livet.