Kurban Bayram i Tyrkiet 2025

Kurban Bayram i Tyrkiet 2025

Besøger man Tyrkiet i starten af juni 2025, vil man mærke en særlig stemning over hele landet. Familier samles, slagterier og markeder gør sig klar, og der dufter af nystegt kød hjemmebag. Det er tid til en af årets største og vigtigste helligdage: Kurban Bayram

Kurban Bayram (også kendt som Eid al-adha) , eller Offerfesten, er en af de vigtigste religiøse festdage for muslimer verden over. I Tyrkiet er denne fest ikke kun en religiøs begivenhed, men også en tid for sociale sammenkomster og kulturelle traditioner. Kurban Bayram fejres fra den 6. til den 9. juni i 2025 og markerer en tid for ofring, bøn og velgørenhed.

Hvad er Kurban Bayram?

Kurban Bayram er en islamisk højtid, som markerer profetens Ibrahims (Abraham) vilje til at ofre sin søn som en lydighedshandling over for Gud. I sidste øjeblik blev sønnen dog skånet, og et dyr blev ofret i stedet.  I dag mindes muslimer verden over denne begivenhed ved at ofre et dyr – typisk en ko, et får eller en ged og dele kødet med familie, naboer og trængende. Det er en højtid præget af velgørenhed, sammenhold og taknemmelighed.

Tyrkiet markerer Kurban Bayrammed en fire dages officielle helligdage, der går dog pt. snak om at helligdagene bliver forlænget i år. Hvis dette sker, er det en beslutning fra politisk side og ofte bliver det meldt ud kort tid inden helligdagene. Når der er helligdage, har skoler, banker, offentlige kontorer mm. For mange er det en anledning til at:

  • Besøge familie og slægtningen
  • Deltage i fælles morgenbøn i moskeeen
  • Ofre et dyr og dele kødet i 3 portioner ( 1 til familien, 1 til familie/venner samt 1 til fattige)
  • Give gaver til børn

I moderne byer vælger mange i dag at donere til velgørenhedsorganisationer, som udfører offerhandlingen på deres vegne i Tyrkiet eller i fattige lande.

 

Hvad betyder det for dig som turist?

Hvis du rejser i Tyrkiet i starten af juni 2025, vil du opleve:

  • Offentlige kontorer, skoler banker og nogle butikker er lukket
  • Travlhed på vejene  - mange rejser hjem til familien
  • En venlig, varm og højtidelig stemning i gaderne

 

Det er en god ide at planlægge lidt frem:

  • Hæve kontanter på forhånd
  • Booke hoteller og transport i god tid
  • Være opmærksom på ændrede åbningstider på f.eks. museer og attraktioner

Mange tyrkere er meget gæstfri – som turist kan du nemt blive tilbudt mad, te eller et smilende ”Bayraminiz kutlu olsun!” (Glædelig Bayram!)